Susanne Elmark

Den danske sopran Susanne Elmark, der er på toppen af en international operakarriere, er født og opvokset på Frederiksberg, og dér bor hun fortsat. Hun er uddannet med otte års sangstudium fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos docent Susanna Eken, der har fostret mange af de danske sangere, der synger i udlandet.

I de sidste mere end tyve år har Susanne Elmark været efterspurgt verden over som ”ekstremsportsudøver” af de allersværeste halsbrækkende sopranpartier såsom Nattens Dronning i Tryllefløjten (som hun har sunget 17 forskellige produktioner af verden over med mere end 200 forestillinger, i femten år var hun at høre på Det Kongelige Teater herhjemme i denne rolle), Lulu i Alban Bergs Lulu, Konstanze i Bortførelsen fra Seraillet , Zerbinetta i Ariadne på Naxos, Fiakermilli i Arabella og de senere år ikke mindst Marie i Zimmermanns vanvidsværk Die Soldaten.

I München, Madrid, Berlin, Barcelona, Buenos Aires, Zürich, Wien mm. har Susanne Elmark været at høre i disse partier.

Sin musikalske opvækst fik hun som barn og ung pige i det daværende Radioens Pigekor, hvor hun allerede i en helt ung alder blev én af hovedsolisterne og bla. ofte sang solo i udsendelserne Før Søndagen i fjernsynet, som Radioens Pigekor var de allerførste til at indspille i starten af 80’erne. Udsendelsen ryddede gaderne dengang, og hun oplevede ofte at blive genkendt på gaden.

Susanne Elmarks rigtige karriere begyndte dog noget senere, i 1992, på Østre Gasværk Teater hos Morten Grunwald, som spottede hendes talent for de ultrahøje, vanskelige toner. Det meste af hendes karriere har efterfølgende primært fundet sted på de store udenlandske operascener.

I 2016 blev hovedrollen Claudia i operaen Stilles Meer skrevet specielt til hende, med opførelser på Staatsoper Hamburg under dirigent Kent Nagano. Til næste forår 2019 debuterer hun på Berliner Staatsoper i operaen Babylon i hovedrollen Inanna med Daniel Barenboim som dirigent, og senere på året synger hun Agnes i Written on Skin i Tokyo under Maestro Kazushi Ono.  Tre sværvægtsdirigenter i vores tid. Susanne Elmark har udmærket sig i ekvilibristiske partier i musikkens Formel 1, specielt de senere år indenfor de nyskrevne værker.

Til denne genre hører også operaen Die Soldaten, som Susanne Elmark har haft sin måske allerstørste succes med verden over, og den djævelsk vanskelige rolle som Marie opfører hun netop igen for tiden, endda med forestilling i dag på selve sin runde fødselsdag. Denne gang i en ny produktion på operaen i Nürnberg af den tyske instruktør Peter Konwitschny, der regnes for én af spidserne indenfor nutidig opera.

Tidligere har hun opført rollen i en hyldet opsætning af en anden enfant terrible- instruktør, catalaneren Calixto Bieito i henholdsvis Zürich og Berlin, og sidste år på Teatro Colón i Buenos Aires i en spektakulær produktion af instruktør Pablo Maritano.

Hendes præstation af denne rolle verden over gav hende sidste år DR’s ”P2 Pris for Bedste Koncertoplevelse”, en ganske bemærkelsesværdig påskønnelse, da man havde måttet både til udlandet og i operaen for at opleve hende.

Det lyder måske rosenrødt alt sammen, og forrige år spurgte Peter la Cours forlag hende da også, i anledning af hendes 25 års scenejubilæum, om hun ikke ville skrive en bog om, hvordan i alverden hun fik det til at gå op med en så flot freelance udlandskarriere på alverdens store scener og dermed et liv i en kuffert, samtidigt med at være mor til tre børn derhjemme.  For Susanne Elmarks karriere har altid også omfattet livet som mor; hun har tre børn, to sønner og en datter, på nu 11, 18 og 25 år med operasanger Bo Nandfred, som hun for snart ti år siden dog blev skilt fra. Hendes liv har således rigt budt på rejser, oplevelser og masser af logistik.

Det ville Susanne Elmark gerne skrive om, dog på betingelse af, at det ikke blev en bog om al succesen, men mere en skildring af bagsiden af medaljen; om at måtte kæmpe for det, man gerne vil opnå og om at rejse sig fra nederlag og modgang.

For vejen til de skrå brædder har ikke kun været guldbestrøet, og bogen, som udkom sidste år, hedder da også ”Det var med Vilje”.  Vilje har der skullet til, og viljestyrke har Susanne Elmark.

Nogle kunne se hendes talent tidligt, som Morten Grunwald, andre kunne ikke, og Susanne Elmark skildrer i bogen, hvordan en censor til hendes 2. års eksamen på konservatoriet sablede hende sønder og sammen, afsluttende med bemærkningen: ”Men man må jo sådan set sige, at du får det optimale ud af dit stærkt begrænsede materiale.”

Dét har hun så fået. Susanne Elmark har vist og bevist sit værd gennem 50 år med en flot karriere.  Hun er nævnt i Kraks Blå Bog og Den Store Danske Encyklopædi, hun var den eneste klassiske sanger, da DR for nogle år siden lavede en storslået koncert om Danske Divaer, hun optræder jævnligt for Det Danske Kongehus og blev således også fornyligt fløjet hjem fra prøver på operaen i Nürnberg for at synge til afdøde Hans Kongelige Højhed Prins Henriks mindehøjtidelighed i Christiansborgs Slotskirke.

Privat danner hun par med direktør i Telia, Brian Gjerstrup.  Tilsammen har de seks børn i alderen 11 til 30 år.

Solist i år

2019