Du er her

Sofie Elkjær Jensen

Årets kvindelige solist Sofie Elkjær Jensen blev i sommeren 2016 det seneste nye stjernefrø på den danske operascene, idet hun med sin lette lyriske sopran-stemme blev en fast del af solistensemblet på Det Kongelige Teater.

Sofie er født i 1985 i Slagelse, hvor hendes familie gennem flere generationer har udfoldet sig på den lokale amatørscene, Krabasken. Her debuterede hun også selv som 9-årig.

Sofie er uddannet sanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (2005-2008) og på Operaakademiet (2008-2011).
Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 2010, på sit 2. år på Operaakademiet, i rollen som Papagena i Mozart's "Tryllefløjten".
Siden da har hun som freelance operasanger arbejdet som solist på bl.a. Den Jyske Opera, Operaen i Kiel, Copenhagen Opera Festival og GuidOpera.
Hun har indtaget roller som Janáceks ”Den Fiffige Lille Ræv”, Frasquita i ”Carmen”, Leonora i ”Maskarade” og senest flere roller i Adès' ”Powder Her Face” i 2016.

I 2014 modtog Sofie et af Danmarks største legater for unge musikere; Folmer Jensens Musiklegat.

Solist i hvilke år: 
2017