Du er her

Nina Pavlovski

Nina Pavlovski sprang til med få dages varsel, som solist ved Nytårskoncerten i 2008 p.g.a. en pludselig opstået halsbetændelse hos Gitta-Maria Sjöberg.
Nina sang Gitta-Marias program på flotteste vis.

Det indeholdt bl.a. Habenara fra Carmen, Oh mio babbino caro af Puccini, en samling Mozart arier samt en suite af diverse svenske klassikere.
I Danmark har Nina Pavlovski arbejdet med landsdelsorkestrene, mange forskellige kammerensembler, Collegium Musicum, Radio Underholdnings Orkesteret og Radio Symfoniorkesteret.

Hun har som liedsanger samt som solist med forskellige danske og udenlandske orkestre givet koncerter i det meste af Europa samt i Japan og Sydamerika. Nina Pavlovski var i sæsonerne 97-99 fast engageret som solist i ensemblet på Det kgl. Teater. I 2001 sang hun på Den Jyske Opera titelrollen i Puccinis ”Tosca”. En rolle hun siden har sunget bl.a. i England og i Frankrig.

I juni 2006 udkom hun på en CD-indspilning med Uddrag af R. Wagners ”Parsifal” (Kundry) med Odense Symfoniorkester dirigeret af Wolf-Dieter Hauschildt.

Solist i hvilke år: 
2008