Du er her

Mercedesz Csampai

23-årige Mercedesz Csampai er sandsynligvis et ukendt navn for mange silkeborgensere. Omvendt er der nogle af os, som foruden den lokale opsætning af Les Miserables, også oplevede musicalen på Aarhus Teater. Her udfyldte Mercedesz Csampai rollen som Eponine på smukkeste vis.

Mercedesz er født i Budapest, og hun er på det nærmeste født som musiker. Hendes ungarske far er professionel violinist, og hendes russiske mor er professionel operasanger. Da hun var 5 år, flyttede familien til Sverige.

Mercedesz er lidt af et multitalent. Hun taler ungarsk, russisk, engelsk, svensk, fransk og italiensk.

Hun deltog i sin første musikalske konkurrence som pianist som 5 årig. I de seneste år har hun som pianist optrådt med bl.a. Stockholms Symfoniorkester, - hun mestrer desuden både violin og blokfløjte.

Men det er som musicalsanger, at vi sandsynligvis fremover vil møde Mercedesz. For 6 år siden så hun for første gang musicalen Wicked i London, og siden da har hun været totalt forelsket i genren.

Foruden Les Miserables på Aarhus Teater har Mercedesz medvirket i ”Dance of the Vampires” på Teater des Westens i Berlin i rollen som Sarah samt i musicalen Den Lille Havfrue i Moskva i rollen som Arielle.

Solist i hvilke år: 
2015