Du er her

Kristian Bo Jensen

Operasanger Bo Kristian Jensen tilhører den yngre generation på Det Kongelige Teater. Han er opvokset i Sydhavnen, har en klassisk italiensk tenor, - og han elsker fodbold og går ikke af vejen for en Tom Jones-imitation.

Bo Kristian er fra et arbejderhjem, men et lidt specielt af slagsen. Moren var frisør og faren vicevært, og de fik tre sønner med et helt særligt talent; Gert Henning, Jan Flemming og Bo Kristian. De er alle professionelle operasangere.

Bo Kristian er uddannet på Oberlin Konservatoriet i Ohio, USA og ved Operaakademiet på Det Kongelige Teater. 
På Det Kongelige Teater har Bo Kristian sunget roller som Tamino i Tryllefløjten, Don Ottavio i Don Giovanni, Camille de Rossillion i Den glade enke og Grev Almaviva i Barberen i Sevilla. Han har desuden sunget på Deutsche Oper am Rhein, Operafestivalen i Aix en Provence og Den Jyske Opera.

Han har desuden haft hovedrollen i flere musicals. I 2013 var han Fantomet i den første danske opsætning af Andrew Lloyd Webbers Love Never Dies på Det Ny Teater. Ligesom han også tidligere har medvirket i La Cage aux Folles.

Solist i hvilke år: 
2016