Hans Pilgaard

Koncerternes konferencier er Hans Pilgaard, som vi alle kender som en af Danmarks mest populære Tv-værter gennem snart 20 år.

Efter at have stået i lære som journalist på Berlingske Tidende, fik Hans Pilgaard en rolle som ham, der i programmet Eleva2ren på TV2 blev overhældt med diverse ubehagelige væsker, alt efter om seeren svarede rigtigt eller forkert på en række spørgsmål.

Senere har han med faste værtsroller i bl.a. ”Go’ Morgen” på TV3, ”Go’ Aften Danmark” på TV2 samt ikke mindst ”Hvem vil være millionær?” opnået en status som en af vores mest elskelige, folkelige og humørfyldte journalister.

– Og denne status blev endnu større, da han deltog i Vild med Dans i 2007.

Men Hans Pilgaard er også en mand, der har meget på hjerte og tænker meget over livet. Det viste han os bl.a. i efteråret 2016, hvor han udgav bogen ”Støj og fortielser”, som i hovedtræk handler om frihed, modet til at være ærlig samt til at stå ved og udleve sine drømme. Et af citaterne herfra er: ”Nogle gange i livet skal man bare lytte efter sit indre, overdøve det ydre, tage tilløb og så springe…  For det livsglade hvin har det med at overdøve frygten”.

Solist i år

2018