Du er her

SJÖHOLM // SVENNINGSEN i foyeren.

SJÖHOLM // SVENNINGSEN - svensk-dansk contemporary folk.

Den svenske sangerinde Karin Sjöholm og guitarristen Morten Svenningsen komponerer ”Contemporary Folk Music”, med inspiration hentet fra svensk mol, spansk flamenco og singer-songwriter. 
Med nøgen akustisk og elektrisk instrumentalisering synges sange om længsel, kærlighed og beskidte fortov i Malmö. Sjöholm Svenningsen arbejder i et lavmeldt, intenst miks, hvor den iberiske halvøs ekspressive udtryk, kombineres med svensk vemod, sydamerikanske rytme, sfærisk jazz og americana. Det musikalske fokus ligger i detaljen, dynamikken, dybden og det intuitive sammenspil musikerne imellem.

Sjöholm // Svenningsen forsøger igennem musikken at skabe et rum for eftertanke, hvor man i tekst og musik føres vi ind i Karin Sjöholms rejser til Middelhavet, hendes liv i Paris, opvækst i Sverige og hendes tid i Danmark, hvor hun har boet siden 2003. I sange som handler om udelængsel, weltschmerz og skandinavisk melankoli føres vi fra Malmös hårde gader og ensomhed i udkantsdanmark til sydeuropæiske toner hvor man kan dvale ved livets unikke stunder.

I maskinrummet har de et særdeles kompetent hold musikere fra øverste hylde i kontrabassist Thomas Sejthen, violinist Lasse Høj Jakobsen samt den internationalt anerkendte komponist og multimusiker Mike Hecchi der også har produceret det nye album.

Foyerkoncert, JYSK MUSIKTEATER
Søndag, 17. september 2017, kl. 14.30.
Fri entre.

Arr. JYSK MUSIKTEATER

Spilletider

Fri entre

Søndag - 17.09.2017
14:30