Du er her

Silkeborg Solisten 2018

Solistkonkurrence i Jysk Musikteater.

Silkeborg har mange talenter, og måske er du en af dem?

Silkeborg Solisten er en mulighed for sammen med andre unge at deltage i en koncert, der samtidig er en talentkonkurrence.
Den Kreative Skole, Silkeborg Gymnasium og Jysk Musikteater vil gerne hjælpe unge talenter frem i lyset og eksponere det gode musikmiljø, der er her i byen.

Du kan tilmelde dig koncert/konkurrence, hvis du spiller et instrument eller synger enten rytmisk eller klassisk musik. Alle med adresse i Silkeborg Kommune kan deltage.
Det er en mulighed for at spille eller synge foran et publikum, sammen med andre talenter i Silkeborg.

Deltagere skal være mellem 16 og 22 år. Det betyder, at man skal være født i årgangene 1996-2002.

Der vil være vinder i både rytmisk og klassisk kategori. De to vindere får hver en pris på kr. 3.000, der kan bruges til en videreudvikling af vinderens talent. Derudover er der mulighed for, at en af vinderne bliver opfordret til at optræde ved det kommende års nytårskoncerter.

Konkurrencen afvikles over to runder.
Første runde, foregår på Den Kreative Skole: 
En lukket audition, hvor alle tilmeldte optræder med et stykke musik efter eget valg af max. 3 minutters varighed. Hver solist må medbringe en musiker til akkompagnement. Efter denne runde vælges max. 6 deltagere til finalerunden.
Tidspunkt: 30. september 2018, kl. 10.00 - tilmeldingsfrist 10. september 2018, kl. 12.00 (www.denkreativeskole.dk)

Anden runde, foregår i Jysk Musikteater:
En offentlig koncert hvor max. 6 deltagere optræder med et program af max. 10 minutters varighed. Det er op til juryen at beslutte om alle 6 pladser skal besættes, dog skal der min. være 3 deltagere ved 2. runde.
Tidspunkt: 18. november 2018, kl. 15.00

Juryen består af:
Niels Kaas, Direktør for Jysk Musikteater
Henrik Svenning, Kapelmester ved Nytårskoncerterne
Erling Kyvsgaard, leder af Den Kreative Skole samt
Hans Peter Søgaard Andersen, musiklærer fra Silkeborg Gymnasium.

Arr./ Samarbejdspartnere: Den Kreative Skole, Silkeborg Gymnasium og Jysk Musikteater.

 

Spilletider

Fri entré

Søndag - 18.11.2018
15:00