Du er her

Sebastian - solo

SEBASTIAN - solo

En koncert med Sebastian er i en klasse for sig, han tryllebinder sit publikum og i samværet med sangeren, sangskriveren og 
komponisten oplever man på tætteste hold hvordan Sebastians smukke tekster, hans melankolske stemme og fabelagtige guitarspil forenes og sammen giver publikum en oplevelse, som sent glemmes.
Når Sebastian alene på scenen møder sit publikum, får poesien for alvor vinger. Han ledsager sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forener generationer med sange, der har været soundtrack til mange danskeres liv. Samtidig lister nye Sebastian-sange sig ind i repertoiret, ikke alene fra det seneste album, Øjeblikkets Mester (2011), men også sange, publikum aldrig har hørt før, sange der endnu venter på, at den altid produktive Sebastian finder tid til at gå i studiet og indspille dem.

Sebastian er én af Danmarks helt store kunstnere. En kunster, der har noget at sige til både unge og ældre. Fra dem der lærte Sebastian at kende med Den Store Flugt og hans perlerække af albums op gennem 70erne og ind i 80erne, over den lange musicalperiode med Ronja Røverdatter, Hodja Fra Pjort og mange flere, til dem der i Toppen Af Poppen på TV2 i 2015 opdagede eller genopdagede Sebastian og en række af hans store sange fx. Rose, Måske Ku Vi og Stille Før Storm, sunget af yngre stjerner som Isam B, Shaka Loveless og Stine Bramsen. Så alle har noget at se frem til, når trubaduren indtager scenen og gavmildt diverterer sit publikum med et udsøgt rids af sange fra det sidste halve århundrede.

Sebastian er et langtidsholdbart ikon på den danske musikscene og har været med til at definere dansk musik i snart 50 år. At opleve ham i trubadur-rollen giver en både munter, men også eftertænksom aften, hvor Sebastian tager publikum med hele følelsesregistret rundt. Den musikalske variation, som præger Sebastian som sangskriver, kommer i den grad til udtryk ved solokoncerterne. Der er de finurlige, de stille og tænksomme, de rockende og ikke mindst de evigtgrønne sange, vi alle kan synge med på.

Glæd Jer til en aften i Trubadurens selskab.

Onsdag, 20. september 2017, kl. 20.00.
Billetpris kr. 295,- / 275,- incl. gebyr.
Nummererede siddepladser, store sal, Jysk Musikteater.

Arr. JMTS
 

Spilletider

Onsdag - 20.09.2017
20:00
Prisgr. 1:
275,-
Prisgr. 2:
225,-
3